Jette Jensen

Jette Jensen

Lidt om Jette

Jette Jensen er født i 1965 og blev gift med Sten i 1994, Jette og Sten bor i Glesborg på Djursland. Sammen har de 3 voksne børn. Jette og Sten har været aktive i Dansk Autocamper Forening siden 2014. Jettes primære fokus er på autocamperpladser, og hun gør derudover en stor indsats for at udbrede kendskabet til foreningen samt at tiltrække nye medlemmer. Jette og Sten deler også gerne ud af deres erfaringer omkring livet som autocamperturist.

Jette og Sten har kørt autocamper siden 2005, og de nyder turene i både Danmark og udlandet. Når Jette og Sten kører på tur, så er ”Jensen” også altid med. Kender man Jette og Sten, så har man også mødt Jensen. Jensen er en Yorkshire terrier, der altid opholder sig der, hvor Jette og Sten er.

Jette har haft egen virksomhed i godt 10 år, og derudover har hun været aktiv i lokalpolitik. Jette har også siddet i flere bestyrelser og haft flere tillidsposter. Hun har ligeledes været domsmand i cirka 8 år. I sit arbejdsliv er Jette socialpædagog, og hun arbejder indenfor handicappsykiatrien. Jette er desuden tillidskvinde på sin arbejdsplads.

LÆS OGSÅ

Artikler

Fast bolig på hjul – Sten på vejen – Ministre svarer

Opdatering 21-2-2022. ACR har nu modtaget svar fra både Indenrigs- og Boligministeren og Skatteministeren, uden brugbare løsninger, som medvirker til en smidigere...

Autocamperturister igen under angreb

Endnu en artikel retter et angreb mod autocamperturister. I JydskeVestkysten kunne man mandag den 19. august læse en artikel med overskriften: “Helt grelt: Alt...