Hjem Nyheder Overlæs er ulovligt, kan være dyrt og er en farlig cocktail.

Overlæs er ulovligt, kan være dyrt og er en farlig cocktail.

15248

En planlagt ferie, skal én gang for alle være en stor oplevelse. Forud er gået mange beslutninger om rejsemål og, hvad skal der tages med og hvad ikke. Som så ofte på ferieture, kommer der for meget med til at opretholde en god ferie. Når ferien er forbi finder man ud af hvor meget overflødigt der har været med på ferietur. Det koster på lastevnen og brændstofforbruget. Her burde det hedde “mindre er mere”, og her er erfaring til stor nytte, så der kun kommer det med der er nødvendigt, og at pakke en autocamper rigtigt.

Til det nødvendige udstyr høre brandslukker, førstehjælpskassen og sikkerhedsvest, der er lovpligtig i flere lande.

For mange autocamper ejere er til gengæld, kunsten at køre uden overlæs, for autocamperen er købt for stor eller der er tilkøbt for meget ekstraudstyr. Få din autocamper vejet på en brovægt, for at finde ud af hvor meget du kan tillade dig at laste din autocamper med. Køreklar vægt er efterhånden en jungle med skjulte smarte tricks og derudover kan vægttolerancer, der er legat op til 5% ødelægge hele billedet.

Dit B kørekort gælder for køretøjer op til 3500 kg og ikke som nogen i uvidenhed eller spekulere i 36-37-3800 kg eller mere. Det kan blive en dyr og farlig affære at køre med overlæs i en autocamper. Bødestørrelsen her i Danmark og i Tyskland er ikke så voldsomt store, men kommer du ud over de to lande koster det dyrt, enda meget dyrt. I Schweiz er der nultolerance, og overlæs er lig med at man bliver sendt tilbage over den østrigske grænse. En overvægt på 150 kg i en bekendts autocamper stod ikke til diskusion ved den Schweiziske grænse, og vedkommende blev sendt tilbage til Østrig. Er du heldig, slipper du for en bøde fra 100 Frank (ca 76 Euro). Sikkert fordi dette tilfælde var lige ved grænsen til Østrig, blev ejeren sendt tilbage. Her er sagen ikke meget bedre. Mere end 2% overlæs koster op til 2180 Euro.

I Frankrig gives der heller ikke ved dørene. Her er bødeforlægget optil 750 Euro. Tjekkiet tager sig betalt med optil 50.000 kroner ( ca 2000 Euro ), Slovakiet fra 60 Euro. Italien har flere takster: 5% optil 159 Euro, 10% 318Euro, 20% 639 Euro, og mere end 30% optil 1596 Euro.

I Polen koste overlæs fra 200 Zloty ( 60 Euro ), Luxemborg, optil 10% overlæs koster 74 Euro, Tyskland tager ved 5% 10 Euro, 10 % 30 Euro og 15% 35 Euro. Fra 20% koster det også klip. For udlændige kan det i værste fald betyde kørselsforbud i en periode.

Vore naboer i Skandinavien er mere til kontant afregning end Danmark med 250 kroner( ca. 32 Euro) for hver 100 kg i overlæs i Norge, og Sverige tager over den første procent, 2000 kroner (ca 222 Euro), og 20% koster 2500 kr (Ca. 278 Euro). I vores hjemmelige andegård koster hver procent for køretøjer med en tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, følgende bødetakster (førstegangsforseelse) 75 kr pr procent til føren og 150 kr til ejer/bruger. Ved 30% overlæs, tages kørekortet. Det fremkomne beløb oprundes til nærmeste beløb deleligt med 500, dog minimum 1.000 kr., jf. færdselslovens § 118 a, stk. 1. I gentagelsestilfælde forhøjes bøden til ejeren med 300 kr. pr. forstraf. Den forhøjede bøde skal beregnes på grundlag af bøden for en førstegangsforseelse før en eventuel oprunding til nærmeste beløb deleligt med 500.
Kilde: ADAC

Oven i bøderne kan man få lov til at læsse af, til den tilladte totalvægt er opnået. Kan man ikke det, får man ikke lov til at køre derfra, men køretøjet skal fragtes væk derfra.

Overlæs kan få fatale følger

Unfallforschung der Versicherer (UDV), der har lavet forsøg med autocampere med overlæs, er i deres efterforskning nået til det resultat at 51% af ulykker med autocampere, skyldes overlæs. Mere en 10% af feriepakkede autocampere køre med overlæs, og de fleste autocamper ejere er overasket over at de køre med overlæs.

UDV har ligeledes forsket i hvorledes det går med personer der køre galt i overlæssede autocampere. I 2014 døde 4 personer i autocampere, mod 11 i de køretøjer der var involveret. 44 blev hårdt sårede i autocampere mod 103 i involverede køretøjer. Ulykker med dødelig udgang sker primært ved påkørsler bagfra.

På trods af disse triste tal, viste undersøgelsen at ulykker med autocampere er relativt sjældne, og personerne i autocampere kommer mindre til skade end i personbiler. Den mest almindelige ulykkesform i autocampere, er ulykker i langsgående trafik, som f.eks påkørsel af forankørende personbiler. I mere end hver anden ulykke skyldes det overlæs af autocampere og bremser.

Et andet problem med nyttelasten, skyldes forkert akseltryk. Ofte er bagakslen for tung, selv om den samlede vægt ikke overskrides. Ud over belastningsmålingerne viste undersøgelsen også, at personer og hunde ikke var sikret i tilstrækkelig grad, hvorved en opbremsning ville få katastrofale følger for mennesker og dyr.

En Crashtest mellem en autocamper og en personbil, viste usikret inventar og en hund, der kom flyvende som kugler om ørene på personerne i autocamperen, med stor mulighed for alvorlige skader til følge. Testen foregik med 70 km/t

Autocamper ulykker skyldes overlæs og for dårlige bremser. Det eneste positive ved målingerne var at autocampere ikke fylder meget i statistikkerne. Hver 9. i færdselskontroller har så meget overlæs, at de ikke får lov til at fortsætte.

For at gøre autocampere sikre, er det bydende nødvendigt at holde den tilladte totalvægt, at være bevidst om hvor meget overlæs kan forlænge bremselængden ved en given hastighed.

Undersøgelsen fra UDV konkludere ligeledes at ESP og nødbremseassistent burde være obligatorisk og at sikkerkedsseler på alle siddepladser og især i bodelen burde have niveau som i personbiler. Airbag på pasagerpladsen. Få autocamperen vejet på en prøvestattion, holde øje med dækkenes tilstand, have optimale bremser og at pakke sin autocamper rigtigt, også så løse gensande og dyr ikke flyver igennem luften i en nødsituation.

Hvor meget øges vægten ved en kollision?

ADAC har testet faren ved ikke at fastgøre feriebage, indkøb fra byggemarkedet, vintersportsudstyr, grilludstyr, kæledyr – og selvfølgelig også bilens passagerer, korrekt. Ved en kollision, bliver selv små genstande til projektiler, der kan kvæste eller ligefrem dræbe personerne i bilen.

I den seneste test oplyser ADAC at godset i bilen bliver 24 g(ange) så tungt, så en spand maling, der i stilstand vejer 10 kg under kollisionen med 50 km/t kommer til at veje 240 kg, nemlig 24 g * 10 kg. Hunden på 20 kg bliver til et projektil på 480 kg. Læs mere her

Kilde: UDV.de, bøder for overlæs fra ADAC

Fysiktimen

Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som “træge” legemer (dvs. legemer med en vis masse) i bevægelse, besidder i kraft af deres bevægelse. Der kræves en vis energi for at bibringe stillestående legemer en vis fart, og tilsvarende skal denne energi “fjernes” fra legemet igen (for eksempel ved hjælp af en bremse, som almindeligvis omsætter energien til varme) hvis man ønsker at standse legemet igen.

Jo højere den kinetiske energi er, jo jo hårdere skal der trædes på bremsen.Ved nedbremsning omdannes den kinetiske energi til varme energi i bremserne, og jo varmere bremserne er, jo længere bliver bremselængden.

Bremselængde er bla. også under indflydelse af dæk, dæktryk og bremsebelægning, våd eller tør vej, sommerdæk under en vejbane temperatur på 7 grader, vinterdæk over 7 grader.

Udregning af bevægelses energi (kinetisk energi), m= massen/vægt, v= hastigheden.
Ekin = ½ m · v2

Links: Fysikleksikon, Trafitec