CAMPINGREGLEMENTET
Campingpladser er i campingreglementet defineret som arealer, der erhvervsmæssigt
eller for et længere tidsrum end 6 uger udlejes eller fremlejes
til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andre
transportable konstruktioner som campingbiler o.l.
En campingplads forudsætter udlejningstilladelse efter sommerhuslovens
§ 1, stk. 1.
Visse former for campering er undtaget fra reglementet – også selvom udlejningen
kan betegnes som erhvervsmæssig eller foregår i længere tid end 6
uger årligt. Dette gælder f.eks. ”bondegårdscamping”, der jf. campingreglementets
§ 1, stk. 2, nr. 3 fastlægges som arealer, der anvendes til feriegæsters
opstilling af maksimalt tre campingenheder i form telte, campingvogne
eller autocampere i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom.
Se særskilt notat ”Bondegårdscamping for autocampere”
Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at parkeringsarealer til
overnatning for f.eks. autocampere m.fl. ikke er omfattet af campingpladsbegrebet.
2.1 Antal enheder
I udgangspunktet kan kommunalbestyrelsen kun meddele udlejningstilladelser
til campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder.
Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at det er muligt – undtagelsesvist
– at se bort fra grænsen på 100 campingenheder, hvis der foreligger
ganske særlige omstændigheder, som gør det uproblematisk at tillade en
mindre kapacitet, f.eks. fordi campingpladsen ønskes drevet i forbindelse
med vandrerhjem eller lystbådehavne.
I forbindelse med den seneste revidering af vejledingen, er lystbådehavne
specifikt blevet nævnt som et eksempel på en undtagelsesmulighed. Lystbådehavne
ligger ofte bynært og er dermed ideelle for autocampister. Lystbådehavne
har typisk grusbelagte vinteropbevaringspladser, der er forsynet
med vand og strøm. Disse pladser ligger ubenyttede hen i sommerhalvåret
og er ideelle pladser for autocampere. Til eksempel kan henvises til Aabenraa
Sejl Club, som i foråret 2011 fik udlejningstilladelse til Danmarks første
officielle havneautocamperplads, se vedlagte artikel fra Flid & Fakta.
Ifølge vejledningen til Campingreglementet er der også mulighed for at etablere
campingpladser med færre enheder i områder, hvor der ikke er grundlag
for så stor en campingplads, f.eks. inde i landet.
Campingreglementets bestemmelser om, at campingpladser skal have
mindst 100 enheder gælder ikke på følgende små øer: Aarø, Agersø, Anholt,
Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave,
Fejø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø,
Strynø, Tunø, Venø.
Det er ligeledes muligt at få tilladelse til en campingplads på under 100 enheder,
når der i en gældende kommuneplan er åbnet mulighed for det. I følge
Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 9 skal en kommuneplan indeholde retningslinier
for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder campingpladser.
En kommuneplan vil typisk på baggrund af turistpolitiske overvejelser kunne
udpege arealer til campingpladser, herunder mindre campingpladser til brug
for særlige brugere, og kan også give retningslinier for forvaltningens administration
for, hvilke ganske særlige omstændigheder, der muliggør etablering
af sådanne campingpladser.
Campingreglementets krav om mindst 100 campingenheder har til formål at
forhindre en mere tilfældig spredning af små campingpladser rundt omkring i
landskabet. Der burde derfor være muligt via kommuneplanretningslinier at
udlægge især bymæssige arealer til autocamperpladser med færre end 100
enheder.
2.2 Campingpladser forbeholdt en bestemt brugergruppe
Campingpladser skal normalt være offentligt tilgængelige, dvs. at pladsen
skal være åben for alle, der ønsker at campere på pladsen. Campingreglementets
§ 3, stk. 2, nr. 2 giver dog kommunen mulighed for at meddele tilladelse
til, at en campingplads forbeholdes en bestemt type brugere, såfremt
der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at
forbeholde campingpladsen til en bestemt brugerkreds.
Mange bymæssige arealer, der vil være ideelle for autocampister, er ikke
anvendelige for campister i almindelighed. Der vil ikke være mulighed for de
samme faciliteter som på en almindelig campingplads, f.eks. legearealer og
svimmingpools mv. Arealerne vil også ofte have en fast belægning. F.eks. vil
arealer på lystbådehavne typisk være befæstet med grus, hvilket ikke er ideelt
for campinggæster med telte.
2.3 Erhvervsmæssig udlejning
Udleje eller fremleje af arealer til camping af længere varighed end 6 uger årligt
vil altid være omfattet af campingreglementet. Det gælder, selv om udlejningen
ikke kan betragtes som erhvervsmæssig.
Hvis udlejningen af et areal til camping derimod er mindre end 6 uger årligt,
kan udlejningen være undtaget fra campingreglementet, hvis udlejning ikke
kan betegnes som erhvervsmæssigt.
Det er ikke nærmere fastlagt i sommerhusloven, hvad der forstås ved erhvervsmæssig
udlejning. Indehaveren af en campingplads vil normalt havde
det som sit hoved- eller bierhverv at udleje arealer til campering og i praksis
vil sådan udlejning/fremleje altid kræve udlejningstilladelse.
Det kan derimod være vanskeligere af fastslå, om der finder erhvervsmæssig
udlejning sted, når der er tale om en grundejer – som i mindre end 6 uger om
året – mod et mindre vederlag tillader nogle få campister at overnatte på sin
ejendom.
I 2008 faldt der dom i en landsretssag vedr. erhvervsmæssig udlejning af
arealer til autocampere på Rømø. Her fastlagde landsretten, at der er tale
om erhvervsmæssig udlejning i sommerhuslovens forstand, også selvom der
ikke fandt egentlig betaling sted. Alene det, at ejeren modtog gaver i form af
blomster og vin var nok til, at parkering/campering blev betegnet som erhvervsmæssigt
og dermed omfattet af campingreglementet.
3 PLANGRUNDLAG
Anvendelsen af et konkret areal til autocamperplads kan kræve udarbejdelse
af en lokalplan. Det afhænger af om anvendelsen strider mod den gældende
planlægning for området eller om den ændrede anvendelse fremkalder væsentlige
ændringer i det bestående miljø.
Etablering af autocamperpladser i landzonen vil kræve landzonetilladelse.
Såfremt pladsen er af en størrelse eller karakter, der medfører væsentlig
ændringer i det bestående miljø, vil det dog kræve udarbejdelse af en lokalplan.
4 KILDEHENVISNING
Lov om sommerhuse og campering m.v. (Sommerhusloven), LBK nr. 785 af
21/06/2007
Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning
og benyttelse af campingpladser (Campingreglementet), BEK nr. 844
af 30/06/2010
Vejledning om campingreglementet, VEJ nr. 62 af 30/06/2010
Lov om planlægning, LBK nr. 937 af 24/09/2009
Flid & Fakta. Medlemsblad for foreningen af lystbådehavne i Danmark, marts
2011, Årgang 12, nr. 1
