Hjem Autocamper lov nyt Autocamper: OBS på nye regler i fem større danske byer

Autocamper: OBS på nye regler i fem større danske byer

4273

Kører du i Danmark, skal du være opmærksom på nye miljøzonekrav i fem danske byer. For at sikre renere luft har de fem kommuner, København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg, besluttet at skærpe kravene i deres miljøzone for dieselpersonbiler.

Hvad betyder det, når du kører i autocamper?
Se om din dieseldrevne autocamper lever op til reglerne i miljøzonerne ved at indtaste dit registreringsnummer på miljoezoner.dk.

Kontrol og bøde
Det kan koste 1.500 kr. i bøde at anvende en dieseldreven personbil, som ikke lever op til kravene i en miljøzone efter den 1. oktober 2023. Kameraer i miljøzonerne aflæser nummerplader og det kontrolleres, om køretøjet lever op til kravene. Politiet kan også føre kontrol i miljøzonerne.
For tunge køretøjer er bødetaksten 12.500 kr. ved ulovlig anvendelse i de danske miljøzoner.

Hvor er miljøzonerne?
Du kan se kort over miljøzonerne i København/Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg på miljoezoner.dk. Miljøzonerne er markeret med skilte, som du kan se et eksempel på nedenfor:

Hvordan kan din autocamper anvendes lovligt i miljøzonerne?
For at kunne anvende autocamperen lovligt i miljøzonerne skal den have et partikelfilter monteret eller være en bestemt Euronorm. Du kan se din autocampers Euronorm i Køretøjsregisteret (DMR).
Din autocamper skal være mindst Euronorm 5, hvis den er indregistreret som personbil. Vejer autocamperen over 3,5 ton, og er indregistreret som stor personbil, skal den være mindst Euronorm VI.

Er det ikke muligt at få eftermonteret et godkendt partikelfilter på din autocamper, kan du i særlige tilfælde registrere en undtagelse eller søge om dispensation på miljoezoner.dk.

Se en kort video om miljøzonerne

Du skal registrere din udenlandske autocamper online
Ellers risikerer du at få en bøde på 1.000 DKK. Du skal registrere din udenlandske autocamper online senest den dag, den anvendes i miljøzonen hvis autocamperen ikke lever op til datokravet i tabellen:
Registrer din autocamper på miljoezoner.dk. Her kan du se hvilke lande, der ikke behøver at registrere en udenlandsk autocamper, da Miljøstyrelsen har adgang til disse køretøjsregistre. Din registrering gælder i fem år fra registreringstidspunktet.