formand, helmuth madsen, autocamperrådet
Helmut Madsen afløser Morten Lægaard som ny formand for AutoCamperRådet

AutoCamperRådet har fået ny formand, idet Morten Lægaard har ønsket at trække sig som formand. Bestyrelsen takker Morten for indsatsen og ønsker held og lykke fremadrettet.

Morten, der var udpeget af Dansk AutoCamper Forening, har været formand for AutoCamperRådet gennem næsten 2 år. Morten har en civil karriere, i en virksomhed hvor hans funktion giver meget rejseaktivitet og deraf meget fravær fra hjemmet. Morten har ønsket at prioritere sit arbejde og sin familie, og han har derfor valgt at træde tilbage som formand. Morten har været en dedikeret formand, og han har blandt andet gennemført en lang række møder med forskellige kommunalbestyrelser som led i AutoCamperRådet’s kommuneplan 2018. Morten har samtidig haft en positiv dialog med andre aktører på autocamperfronten, herunder har han afholdt møder med OCFF, hvor præmisser for den fortsatte dialog er blevet diskuteret.

AutoCamperRådet får ny Formand

Helmut Madsen er valgt som ny formand for AutoCamperRådet. Han blev udpeget til AutoCamperRådets bestyrelse i forbindelse med Dansk AutoCamper Forenings genindtræden i AutoCamperRådet i foråret 2017. Helmut har kørt autocamper siden 2008, og han er af Dansk AutoCamper Forening udpeget som nordisk repræsentant i Nordic Motor Caravan, der er en sammenslutning af Autocamper-foreninger i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Her beklæder Helmut Madsen posten som vicepræsident. Arbejdsmæssigt har Helmut beskæftiget sig med organisationsarbejde i mere end 40 år – de seneste 30 år som administrativ topforhandler for de statsansatte ved overenskomstforhandlingerne.

AutoCamperRådet byder nyt bestyrelsesmedlem velkommen

Dansk AutoCamper Forening har udpeget Flemming Kirk som afløser for Morten Lægaard. Dermed byder AutoCamperRådet velkommen til den nye bestyrelsesrepræsentant, og vi ser frem mod et frugtbart samarbejde til fordel for autocamperturismen i Danmark. Flemming er født i 1941 og gift med Inge. Flemming bor i Grevinge i Lejre Kommune.

Nyt bestyrelsesmedlem med stor foreningserfaring

flemming kirk, autocamperrådet, bestyrelsesmedlem
Flemming Kirk valgt til AutoCamperRådet som repræsentant for Dansk AutoCamper Forening

Flemming har været aktiv indenfor bestyrelsesarbejde i mere end 50 år. Blandt andet har han i 8 år været formand for Herslev Strand Sejlklub, og i 14 år været i Dansk Sejlunions hovedbestyrelse og forretningsudvalg og efterfølgende landsfor mand i Danmarks Motorbådsunion.

Flemming har kørt autocamper i 15 år, og han har været medlem af Dansk AutoCamper Forening i 12 år. Flemming har siddet i Dansk AutoCamper Forenings bestyrelse i 1 år. I sit arbejdsliv har Flemming arbejdet inden for VVS-engrosbranchen på ledelsesniveau.