I den sidste tid har man blandt andet i medierne, kunne konstatere blandede kommunale signaler, der vedrøre autocampernes muligheder for at parkere på offentlige parkeringspladser. Skilte skal holde autocamperne væk fra parkeringspladser i Varde kommune ! I Holstebro Kommune har man to parkeringsbekendtgørelser, en på kommunens hjemmeside og en med anderledes lyd på Vejdirektoratets hjemmeside ! Fåborg og Langelands kommuner har i marts og maj måned udsendt helt nye parkeringbekendtgørelser, hvor overnatning ifølge bekendtgørelserne er forbudt. I Tønder kommune må man parkere overalt, hvis bare man overholder timeparkering, der i det meste af midt byen er 1-3 timer og at autocamperne skal kunne være inden for båsen. Standard parkeringsbåse måler omkring 2,3 – til 2,5 meter i bredden og 5 meter i længden. Parkeringsbåse skal have en størrelse så relevante køretøjer kan være i dem – hele køretøjet. På Rømø, der også høre under Tønder Kommune, gælder særlige regler i modstrid med regler for Tønder, hvilket ikke er ulovligt, men…. ! Citat”Det er forbudt at parkere med campingvogne, autocampere og lignende på veje, gader, parkeringspladser og rastepladser på Rømø fra kl. 21.00 til kl. 07.00.” Dette er gældende for hele Rømø.
Man spore en del forvirring i de danske kommuner, efter en klage til Folketingets Ombudsmand, hvor Ombudsmanden forholder sig til Justitsministeriets fortolkning af “særligt indrettede køretøjer” i færdselslovens § 92 c, stk. 4, 2. pkt., og den adgang fortolkningen giver kommunerne til i lokale parkeringsbekendtgørelser at forbyde overnatning i autocampere.
Lovgivningsmæssig er der ikke ændret noget som helst, der angår parkering med autocampere, men hvad sker der så ? Er det stadigt muligt at differentiere mellem personbiler og autocampere, eller ? Det virker som om at mange kommuner bliver mere og mere usikre på, hvorledes de må og kan skilte i forhold til tidligere og det giver sig udslag i, til tider besynderlig administration og skiltning. I maj, 2017 stillede ACR derfor Vejdirektoratet en række spørgsmål.
Vejdirektoratets kompetence
Indledningsvis oplyser Vejdirektoratet, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningen og en række bestemmelser i færdselsloven samt afgør konkrete klager truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelser.
Hvad drejer det sig så om ?
ACR har for et par dage siden modtaget information fra Vejdirektoratet, efter en henvendelse fra maj måned om, hvad kommuner egentlig kan og ikke kan i forbindelse med parkering af autocampere.
Teksten i Vejdirektoratets eksempelsamling om parkering – 4.2 Parkering med autocampere, er lige netop blevet ændret i slutningen af juni måned, 2017.
4.2 Parkering med autocampere
Citat”Autocampere kan både kort- og langtidsparkere lovligt på offentlige P-pladser, med mindre det er forbudt ved afmærkning. Det vil sige, at de også kan overnatte på de offentlige P-pladser.
Er der et reelt behov for langtidsparkering af autocampere kan vejmyndigheden anvise et sted.
Der kan vejvises til campingpladser, der er godkendt til autocampere, med M32 Campingplads for autocampere. Dette flytter ikke nødvendigvis autocamperne fra de offentlige P-pladser til campingpladser, men der må forventes en vis flytning.”citat slut.
Link: Vejregler.lovportaler.dk – Parkeringsafmærkninger
Tidligere tekst lød således:
Citat”Autocampere kan både kort- og langtidsparkere lovligt på offentlige P-pladser, med mindre der er offentliggjort restriktioner i lokal bekendtgørelse eller det er forbudt ved afmærkning. Det vil sige, at de også kan overnatte på de offentlige P-pladser.
Er der et reelt behov for langtidsparkering af autocampere kan vejmyndigheden anvise et sted.
Der er flere virkemidler for at undgå eller begrænse, at autocampere langtidsparkerer rundt på de offentlige P-pladser:
- Vejmyndigheden kan i en lokal parkeringsbekendtgørelse have en begrænsning af langtidsparkering for autocampere
- Der kan etableres et forbud mod autocampere på de offentlige P-pladser i vejmyndighedens lokale bekendtgørelse.
- Der kan vejvises til campingpladser, der er godkendt til autocampere, med M32 Campingplads for autocampere. Dette flytter ikke nødvendigvis autocamperne fra de offentlige P-pladser til campingpladser, men der må forventes en vis flytning”
Tekst markeret med blåt er fjernet og det omhandler udelukkende, hvad der står i parkerings bekendtgørelser.
Vejdirektoratet skriver videre:
Om afmærkning
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Der må ved offentlige veje kun anvendes afmærkning, der er vist eller omtalt i bekendtgørelse om vejafmærkning, eller som er godkendt af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 4. Vej- og gadenavneskilte, husnumre og lignende betragtes i denne forbindelse ikke som vejafmærkning. Det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen om anvendelse af vejafmærkning.
Færdselsloven
De almindelige regler for standsning og parkering findes i færdselslovens §§ 28-30. Vedrørende disse bestemmelser er der ikke krav om afmærkning og skiltning.
Der kan også træffes særlige bestemmelser om standsning og parkering, som udvider eller indskrænker de almindelige standsnings- og parkeringsbestemmelser. Vejmyndigheden for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Kommunalbestyrelsen kan som vejmyndighed for en privat fællesvej omfattet af §§ 25-86 i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om parkering og standsning. Det fremgår af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1.
Disse særlige standsnings- og parkeringsbestemmelser fastsat efter færdselslovens § 92, skt. 1, nr. 1, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet.
Foranstaltninger efter § 92, stk. 1, nr. 1, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, og som regulerer parkering og standsning med påhængskøretøjer, køretøjer med tilladt totalvægt over 3.500 kg eller særligt indrettede køretøjer, eller som alene udvider det område, hvor der lovligt kan parkeres eller standses, kan i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse. Ligeledes kan foranstaltninger efter § 92, stk. 1, nr. 3, som ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.
Efter færdselsloven forstås en bil som et motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller en indretning på hjul, bælter, valser, meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. Det fremgår af færdselslovens § 2, nr. 2. Et motorkøretøj er i færdselslovens § 2, nr. 15, defineret som et motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøj inddeles i bil og motorcykel. Autocampere er således omfattet af definitionen på et motorkøretøj (bil).
Har kommunerne efter en klage til ombudsmanden, så ikke længere mulighed for parkeringsforbud ?
Svaret lyder:
Som det fremgår af ovennævnte § 92, stk. 1, nr. 1, kan vejmyndigheden med politiets samtykke fastsætte nærmere bestemmelser om standsning og parkering. Disse bestemmelser kan ved undertavle til det generelle forbud præciseres til at gælde en bestemt strækning, et bestemt tidsrum eller begrænse varigheden og/eller gælde bestemte typer køretøjer, f.eks. forbud imod parkering af tunge køretøjer eller påhængskøretøjer (herunder campingvogne). Forbuddets udstrækning fastsættes på baggrund af de saglige hensyn, som en vejmyndighed og politiet kan og skal varetage, først og fremmest trafiksikkerhed, trafikafvikling, hensynet til beredskab og hensynet til vejens naboer.
Kommunalbestyrelsens beføjelse til med politiets samtykke at fastsætte standsnings- og parkeringsbestemmelser i de lokale parkeringsbekendtgørelser fremgår af ovenstående § 92 c, stk. 4, 2. pkt. Også her gælder, at vejmyndigheden på sagligt grundlag kan begrænse bestemmelserne til en eller flere af de nævnte køretøjstyper.
Ved afmærkning kan kommunen begrænse adgangen til at parkere ved at benytte undertavler. Alternativt må kommunen benytte sig af forbudstavler ved det sted, hvor eller hvorfra forbuddet for køretøjet skal gælde. Er der opsat en oplysningstavle E 33,1 Parkering med undertavlen US7, betyder det, at adgangen til at parkere, er begrænset til autocampere.
Skal – et forbud gælde for både personbiler og autocampere ?
Svaret er: Nej Det er der ikke krav om.
Skal dette forståes således at det (ændingen) kun gælder for teksten i parkeringsbekendtgørelser ?
Svaret er: Nej Det er der ikke krav om.
Skal dette forstås således, at kommuner ikke må lave separate forbud for autocampere via skiltning, når der ses bort fra parkeringsbåsens størrelse?
Svaret er: Nej Det er der ikke krav om.
Har kommunerne stadig vide beføjelser til at lave parkeringsforbud, når det gælder autocampere på 3.500 kg?
Svar:
Der er ikke ændret på reglerne for standsning og parkering. Vejmyndigheden og politiet kan således fortsat konkret vurdere, hvad der er nødvendigt eller ønskeligt af hensyn til færdslen i området og andre offentligretlige hensyn, for at regulere adgangen til at standse og parkere.
Giver det stadig mening og mulighed for at lave parkering forbeholdt autocampere med skilt E 33,1 sammen med U4 med symbol US7 (autocamper)?
Svar:
Det er stadig muligt at opsætte en hovedtavle E 33,1 sammen med U4 med symbol US7 (autocamper). Denne kombination angiver, at adgangen til parkering er begrænset til autocampere. Autocampere må i denne henseende, anses som denne art af køretøjer, uanset tilladt totalvægt.
Kommuner opsætter skiltet E 33,1 sammen med U4 eller EU33 med symbol US1 (personbil). Denne skiltekombination giver vel ingen mening i forhold til at hindre autocamper med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg i at parkere?
Det er vores opfattelse, at en hovedtavle E 33,1 med undertavle med symbol US1 (personbil) ikke forhindrer en autocamper med tilladt totalvægt på højest 3.500 kg i at parkere det pågældende sted. Det skyldes, at autocamperen i sådanne tilfælde sidestilles med en bil og ikke en lastbil.
Et andet spørgsmål vi igen og igen støder på, er skiltet camping forbudt, der ikke er et officielt skilt. Er dette skilt forbudt at benytte og hvis ikke, hvorledes må det benyttes?
Svar:
Forbudstavler er cirkelformede og har som udgangspunkt rød rand og sort symbol, der angiver forbuddets art. Det fremgår af afmærkningsbekendtgørelsens6 § 15.
Der findes ikke i bekendtgørelsen om vejafmærkning hjemmel til afmærkning, som forbyder selve aktiviteten camping. Færdselsloven regulerer således ikke dette spørgsmål, og afmærkning hvorpå der angives, at camping er forbudt, er således ikke et autoriseret skilt.
Vi skal dog gøre opmærksom på, at egentlig campering på parkerings- og rastepladser kræver vejmyndighedens tilladelse. Det er f.eks. ikke tilladt at opsætte forteltet på autocamperen, mens man holder parkeret. Det vil være at betragte som campering. Aktiviteten campering på parkerings- og rastepladser er en særlig råden over et vejareal, som er reguleret i vejlovens7 § 80, stk. 1.
Kilde: Vejdirektoratet, Marcus Philip Louens, Jura
Er skiltet “camping forbudt” dermed ulovligt ?
Skiltet “Camping Forbudt” er et af mange skilte, der ikke høre ind under færdselsloven, dette gør dem ikke nødvendigvis ulovlige. Regler for overnatning uden for campingpladser er forskellige fra land til land. Nogle steder er det helt forbudt. Nogle steder må man, hvis man har fået lov. Altså forbruger oplysning ?
Et skilt med teksten “CAMPING FORBUDT” kan opsættes for at understrege, at rastepladsen ikke kan benyttes til campingophold, men alene til ophold i overensstemmelse med rastepladsens formål. Skiltet “CAMPING FORBUDT” retter sig mod aktiviteten og ikke hvilket transportmiddel der anvendes.
Opsætning af skilte på færdselsarealer kræver Politiets og Vejmyndighedens godkendelse. Tavlen kan opsættes udenfor vejarealer og har ikke hjemmel i Færdselsloven.
Ved mange rastepladser og parkeringspladser finder man skiltet ”camping forbudt”. Skiltet opsættes for at understrege, at pladsen ikke kan benyttes til campingophold, men alene til parkering jf. ovenstående. Skiltet betyder således ikke, at man ikke må foretage sig et hvil i registrerede køretøjer på pladsen, herunder overnatning, med mindre der er skiltet forbud mod parkering i nattetimerne.
Bemærk: Begrebet “camping” er ikke defineret i nogen dansk lovgivning.
Uautoriserede skilte der er opsat i forbindelse med afmærkning efter færdselslovens § 95, stk. 1. må ikke anbringes på eller i forbindelse med afmærkning efter § 95, stk. 1. Med mindre der er givet dispensation.
Om færdselsloven:
Færdselsloven gælder, hvor der finder offentlig færdsel sted, dvs hvor posten, leverandører og andre kan komme (dvs ikke på lukkede baner, gårde eller haver). Lov om offentlige veje gælder stats- og kommuneveje. Lov om Private veje gælder private fællesveje i byområder mm.
Citat”Færdselsloven skelner parkering fra (trafikal udnyttelse af vejen) til særlig råden (ikke trafikal råden) på grund af periodens længde.
Reglerne om råden handler om, hvornår man som borger må bruge et offentligt vejareal til andet end et trafikalt formål, hvilke betingelserne der kan være for det, og hvornår vejmyndigheden kan stille krav til brugen af vejarealet.
Som hovedregel er trafikal benyttelse af en offentlig vej eller offentlig sti tilladt uden forudgående tilladelse, medmindre der er afmærket noget andet. Ved trafikal benyttelse forstås ud over gang og cykling også kørsel med og parkering af indregistrerede køretøjer, herunder indregistrerede trailere, campingvogne, sættevogne m.v.
Alt anden form for råden over vejens areal kræver som udgangspunkt tilladelse. Det skyldes bl.a., at vejmyndigheden skal kunne sikre, at vejen kan benyttes til sit formål, det vil sige som areal for trafikanterne. Det betyder, at man skal have en tilladelse, hvis man ønsker at benytte vejarealet til andre formål.” kilde: Vejdirektoratet.
Privat parkering:
Parkering på privat grund er ikke omfattet af kommunale parkeringsbekendtgørelser og regler. Hvis du vil benytte dig af en privat parkeringsplads, er det vigtigt at overholde de regler, der er gældende på området.
På private parkeringspladser skal tavlen have en sort baggrund og et hvidt “P”. Skiltet skal desuden være forsynet til med en undertavle, der ente angiver, at der er regler og vilkår, og henvise til skiltede vikår og regler, ligeledes på sorte skilte med hvid bund. Disse skilte skal konkret angive regler og vilkår.
Parkere du dit køretøj på en privat parkeringsplads, har du også accepteret at overholde vilkår og regler for området.
Parkeringsbåse:
Parkeringsbåse skal have dimensioner, så relevante køretøjer kan holde inden for båsen, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning.
Er det tilladt for kommuner af afkræve betaling for autocamper parkering ?
Vejlovens §90.Vejmyndigheden kan kræve betaling for benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer til dækning af udgifterne ved indretningen og driften af sådanne pladser og anlæg samt til tilsyn med de parkerede motorkøretøjer.
Er det konkurrenceforvridning at tilbyde gratis parkering for autocampere ?
Det er antaget i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis og i den juridiske litteratur, at en kommune efter disse grundsætninger som udgangspunkt ikke uden lov-hjemmel kan drive handel, håndværk, industri og finansiel virksomhed. Det er endvidere antaget, at en kommune som udgangspunkt ikke uden lovhjemmel kan yde tilskud til enkeltpersoner eller til enkelte virksomheder.
Det er imidlertid i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis anset for lovligt, at kommuner – under visse betingelser – etablerer og driver eller støtter vandrerhjem og campingpladser.
Dette gælder, selvom det ikke kan udelukkes, at der herved påføres hotelerhvervet konkurrence.
Baggrunden herfor er kommunernes almindelige interesse i at tilvejebringe og stille faciliteter til rådighed for borgernes fritidsaktiviteter. Hertil kommer, at det efter de nævnte grundsætninger tillige antages, at en kommune kan varetage opgaver, der har til formål at fremme turismen i kommunen.
Det betyder, at det er en betingelse, at kommunens formål med at drive eller støtte de omtalte faciliteter ikke er at opnå en fortjeneste, men at fremme borgernes fritidsaktiviteter og turismen.
Kilde: Tidligere Inderigsminister – Magrethe Vestager
Udfordringen:
Udfordringen for at skabe bedre vilkår og forbud for autocampere ligger ifølge ovenstående ikke i lovgivningen, men nærmere om hvordan forskellige kommuner opfatter Transportministeriet henvendelser til kommunerne. Det er altså ikke blevet mere forbruger venligt, tvært imod er det blevet uklart, hvad man må fra kommune til kommune.
Svaret fra Vejdirektoratet – PDF Link: Parkeringsafmærkning
