Loven om bla. brændstofforbrugsafgiftsloven er nu vedtaget, idag den 31. maj 2016. Vedtagelsen betyder fastsættelse af brændstofforbruget for særlig store biler, herunder autocampere. Forbruget beregnes som summen af en fast og en variabel værdi.
Den variable værdi beregnes som 0,2 % af den del af autocamperens køreklare vægt, der overstiger 2.585 kg.
Den faste beregning for diesel køretøjer der ikke opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør som fast beregning 9,0 liter pr 100 km. For dieseldrevne køretøjer der opfylder emissionsnorm Euro 5 udgør som fast beregning 7,4 liter pr. 100 km. For emissionsnorm Euro 6 udgør den faste beregning 6,4 liter pr 100 km.
Regnestykket for f.eks en autocamper med en køreklar vægt på 2930 kg ser sådan ud med Euro 5 norm. 2930kg – 2585kg x 0,2% =0,69 liter/100 km. Dette tillægges emissions normen.
Det var den variable og den faste del for autocampere der ikke har opnået Euro 5 udgør (9,0+0,69) 9,69 liter pr. 100 km = 10,32 km/l. For Euro 5 er beregningen (7,4 + 0,69) 8,09 liter pr 100 km = 12,36 km/l. For Euro 6 bliver regnestykket (6,4 + 0,69) 7,09 liter pr 100 km = 14,19 km/liter. Disse tal variere ved anden køreklar vægt.
Den nye lovgivning erstatter den tidligere regnemetode, brændstofberegning: 3 liter + 0,005 x køretøjets egenvægt = liter/100 km
Ovenstående er gældene på køretøjer som ikke har en EU-godtkendt måling af brændstofforbruget. I tilfælde af at fabrikenten har medsendt en brændstof opgivelse, er det den der er gældene !
For benzindrevne biler beregnes forbruget som for dieseldrevne biler efter 1.-3. pkt., og forbruget forhøjes herefter med 10 pct.
Lovteksten:
2. I § 3 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. For diesel- og benzindrevne biler med en køreklar vægt på over 2.585 kg, hvor der ikke foreligger oplysning om et brændstofforbrug i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelses informationer om køretøjer, fastsættes brændstofforbruget som summen af et fast element og et variabelt element, der beregnes som 0,2 pct. af den del af bilens køreklare vægt i kilogram, der overstiger 2.585 kg. For dieseldrevne biler, der mindst opfylder emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element 6,4 l pr. 100 km. For dieseldrevne biler, der opfylder emissionsnorm Euro 5, men ikke emissionsnorm Euro 6, udgør det faste element 7,4 l pr. 100 km, og for dieseldrevne biler, der ikke som minimum opfylder emissionsnorm Euro 5, udgør det faste element 9,0 l pr. 100 km. For benzindrevne biler beregnes forbruget som for dieseldrevne biler efter 1.-3. pkt., og forbruget forhøjes herefter med 10 pct.«
Link: Folketinget