Undersøgelsen bør være grundlag for beslutningstagere, når der skal planlægges og prioriteres indenfor turismebranchen, når det drejer sig om autocamperturismen. Konklusionerne bygger på et solidt grundlag, og må siges at understøtte argumenter om, at der her er tale om et stort turismepotentiale, både på kort sigt men også på den længere bane.
Det kan ikke udelukkes, at den aktuelle sundhedskrise vil medføre et ændret rejsemønster for autocamperturismen i Danmark, og at prioriteten vil være på de nære rejsemål fremfor de fjernere destinationer.
En omfattende og meget overskuelig rapport, med interessante konklusioner – Danmark ligger i top 3 blandt Tyske, Norske og Svenske destinationsønsker
Undersøgelsen er blandt andet opdelt i nogle tværgående konklusioner på tværs af de fire lande, den dækker nedenstående 3 hovedpunkter.
• Udenlandske autocamperbrugeres rejsedage spredes hen over hele året.
• DK er en populær destination blandt autocamperbrugerne på alle fire markeder.
• DK har et stort potentiale som feriedestination for udenlandske autocamperbrugere.
Konklusionerne og alle delkonklusioner er alle veldokumenterede og giver et rigtigt godt overblik over prioritetringer og ønsker for respondenterne fra de fire lande
Man kan især hæfte sig ved det rejsemønster, der beskrives. Autocamperbrugerne i de fire lande tager på ture med autocamperen hele året. Danmark ligger i top 3 over udenlandske autocamperdestinationer blandt tyske, norske og svenske autocamperbrugere. Danmark er oftest den primære destination for tyske autocamperbrugere, mens det i højere grad er et transitland for de besøgende fra Holland og Sverige. Autocamperbrugerne har besøgt Danmark, fordi de gerne vil til den danske kyst, og føler sig velkomne.
AutoCamperRådet (ACR) takker for samarbejdet med Dansk Kyst- og Naturturisme, og vil gøre brug af de rapporter som Dansk Kyst- og Naturturisme har været katalysator for. ACR vil i det fremtidige arbejde gøre brug af rapporterne i vores arbejde på det politiske plan, og alle andre aktører der satser på autocamperturisme.
Link til undersøgelsen: Analyse af udenlandske autocamperbrugere