Hjem Autocamper lov nyt Status på implementeringen af kørekortdirektivet

Status på implementeringen af kørekortdirektivet

1673

Forslaget til et nyt kørekortdirektiv blev fremlagt af EU-kommissionen den 1. marts 2023. Da det følger den almindelige lovgivningsprocedure blev det efterfølgende sendt parallelt til Ministerrådet og Europa-Parlamentet, hvor det nu behandles.
Når de to institutioner har vedtaget deres forhandlingsmandater mødes Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet til såkaldte trilogforhandlinger, hvor de skal forhandle sig frem til et kompromis om den endelige ordlyd af de nye regler.
I Europa-Parlamentet behandles forslaget i Transport-udvalget, TRAN.
I Kommissionens forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om kørekort, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2561 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1724 og om ophævelse af EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF og Kommissionens forordning (EU) nr. 383/2012.

I Artikel 6 foreslår Kommissionen i definitionen af kørekortkategorier det, som for langt de fleste autocamperturister, er interessant flg.:  
kategori B:
– biler med en tilladt totalmasse på ikke over 3 500 kg, som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren – til biler i denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg.
Med forbehold af typegodkendelsesbestemmelserne for de pågældende køretøjer kan der til biler af denne kategori kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på over 750 kg, dog således at de sammenkoblede køretøjers tilladte totalmasse ikke overstiger 4 250 kg.
Vejer en sådan enhed mere end 3 500 kg, skal medlemsstaterne i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V fastsætte, at enheden kun må føres efter:
– en afsluttet uddannelse heri eller
– en bestået prøve i færdigheder og adfærd.
Medlemsstaterne kan også kræve både uddannelse og bestået prøve i færdigheder og adfærd.
kategori C:
– biler, bortset fra biler af kategori D1 eller D, som har en tilladt totalmasse på over 3 500 kg, og som er konstrueret og fremstillet til befordring af højst otte personer foruden føreren.
– Til biler i denne kategori kan der kobles et påhængskøretøj med en tilladt totalmasse på ikke over 750 kg.

Hvornår, og om vi i Danmark ratificerer og indarbejder direktivet i danske bestemmelser når det er færdigbehandlet, afhænger af tempoet i Folketingets lovgivningsarbejde. Men mon ikke de interesserede organisationer og øvrige interessenter vil presse på, for at få implementeret direktivet så hurtigt som det kan lade sig gøre.