De norske autocamperforeninger og brancheorganisationer har i enighed sendt et fælles høringssvar til EU i forbindelse med forslaget til det nye kørekortdirektiv som angiveligt skulle spille en stor rolle i udviklingen af en harmoniseret transportpolitik inden for Europas grænser.
Hvis man dropper traileren og øger totalvægten til 4.240 kg for autocampere vil man øge trafiksikkerheden, og give producenterne mulighed for at bygge sikrere autocampere, skriver de norske autocamper- og brancheorganisationer i deres fælles høringssvar til EU om forslaget til ændret kørerkortdirektiv.
Vi skal tilbage til 1. marts da EU-Kommissionen fremlagde sit forslag til nyt kørekortdirektiv. Inden da havde næsten alle taget for givet, at Kommissionen ville øge kørekortkasse B til 4.200 kg uden trailer.
Som bekendt må en bil på 3.500 kg trække en ikke-bremset trailer på op til 750 kg. Ændringsforslaget som kom fra de fleste medlemslande byggede på den kendsgerning, at hvis man flyttede vægten fra traileren til autocamperen, ville trafiksikkerheden øges.

Det norske høringssvar
23. april udløb høringsfristen og ifølge Bjarne Eikefjord, der er tidligere redaktør af Bobil- og Caravanmagasinet, som førte pennen i det fælles har høringssvar fra Norsk Bobil- og Caravanclub, Norsk Bobilforening og Norges Caravanbransjeforbund, var svaret, at der var glæde over at flytte vægten fra trailer til hovedkøretøjet. Endvidere var man også tilhænger af, at der i forslaget var et krav om to års kørselserfaring efter bestået kørekortsprøve, inden man kunne føre køretøjer som oversteg en totalvægt på 3.500 kg.
I høringssvaret pegede man på, at autocamperne ofte kørte tæt på grænsen af den tilladte totalvægt, og med en opvejning af de autocampere, som oprindelig er produceret til en totalvægt på 4.250 kg og med vægten flyttet væk fra evt. trailer til selve autocamperen, ville denne blive et sikrere køretøj.

Alternative fremdriftsmidler og trafiksikkerhed
Samtidig udtryktes der forundring over, at forslaget om en øget totalvægt kun skulle gælde biler med «alternativt fremdriftsmiddel», idet dette jo ingen betydning havde for trafiksikkerheden, som ellers måtte være det vigtigste i denne sammenhæng.
Hvis ændringen ikke kan gøres generel, foreslår man i hørringsvaret, at autocampere undtages, så disse skal følge samme regel som biler med «alternativt fremdriftsmiddel », idet der vil gå mange år, før der produceres autocampere, som fremdrives med alternative fremdrivningsmidler.
I konklusionen beder de norske organisationer om at godkende kørekort klasse B for autocampere «med max. tilladt totalvægt over 3.500 kg, men ikke over 4.250 kg uden trailer». Samtidig ønskes der undtagelse for kravet om alternative fremdriftsmidler for autocampere.