Hjem Artikel arkiv AutoCamperRådet har fået ny kasserer

AutoCamperRådet har fået ny kasserer

3530
mariann stengaard, ny kasserer, autocamperrådet

Hans Jørgen Vad har af private årsager ønsket at stoppe som kasserer og bestyrelsesmedlem i AutoCamperRådet. Bestyrelsen takker Hans Jørgen Vad for indsatsen. Hans Jørgen Vad var udpeget af foreningen DK-AutoCam. DK-AutoCam har som afløser udpeget en kending i AutoCamperRådet, 62-årige Mariann Steengaard som tidligere har beklædt en bestyrelsespost i AutoCamperRådet.

Mariann er på 34. år gift med Per, som er lokomotivfører. Mariann og Per er bosat i Ullerslev på Fyn, sammen har de 2 voksne piger, Katrine på 32 år og Laura på 31 år. Familien har stor erfaring i at køre autocamper. Mariann og Per lejede deres første autocamper og kørte på bryllupsrejse tilbage i 1983. De har også haft egen udlejning af autocampere, og sidenhen også værksted, hvor de ombyggede kassevogne.

Mariann har i det civile også arbejdet en del på kontor, og i 25 år arbejdede hun med for tidligt fødte børn. Mariann har desuden i mere end sammenlagt 30 år deltaget i diverse frivilligt arbejde samt bestyrelses arbejde, så Mariann er godt rustet til opgaven. Bestyrelsen byder Mariann velkommen, og vi glæder os til samarbejdet.

Morten Jul Lægaard
Formand, AutoCamperRådet