Hjem Autocamperplads nyt Åbent brev til Middelfarts Borgmester, Johannes Lundsfryd og Formanden for teknisk udvalg,...

Åbent brev til Middelfarts Borgmester, Johannes Lundsfryd og Formanden for teknisk udvalg, Regitze Tilma (V)

1748

Autocamperrådet i Danmark vil kraftigt opfordre Middelfart kommune til i en fornyet dialog med ejerne af autocamperplads og marina i Nyhavn 2. Autocamperrådet har erfaret af en af de mest eftertragtede autocamperpladser i Danmark nu står over for en lukning.

Det er et stort tab for Middelfart Kommune som helhed, handelslivet og turismen i byen. Autocamperturister lægger i gennemsnit 6-700 kr. pr. dag og med mere end 5000 årlige autocamper overnatninger, er det et betragteligt beløb, som Middelfart kommune som handelsby går glip af. 

Autocamperrådet har bidraget med positiv branding af Middelfart kommune, både i forholdt til Nyhavn 2, men også i særdeleshed i forhold til kommunens initiativ til nedsætte en arbejdsgruppe med interessenter på autocamperområdet med det formål at sikre ”Autocamperturisme i balance”  i Middelfart kommune. 

Autocamperrådet erfarer nu at arbejdet i denne gruppe er sat i bero. Vi vil derfor kraftigt opfordre til at arbejdsgruppens arbejde genoptages snarest, både i forhold til situationen i hele Middelfart kommune, men i særdeleshed i forhold til Nyhavn 2.

Autocamperrådet er fortsat helt indstillet på at yde en stor indsats i den gruppe med henblik på at sikre gode forhold for kommunen, beboere og autocamperturismen

AutoCamperRådet er en paraplyorganisation for godt 4.000  autocamper brugere i disse fire foreninger:

  • Dansk Autocamper Forening
  • DK-Autocam
  • Campervenner 
  • Dansk Camping Union

AutoCamperRådet har iværksat flere tiltag for at bistå og vejlede kommuner og andre instanser, der skal forholde sig til det stigende antal besøgende i autocampere.

Senest har vi udgivet en trykt folder, “Moral og etik” for autocamperturisterne. Oversat til engelsk og tysk.

Folderen er vedhæftet her og kan hentes på www.acr.dk.

AutoCamperRådet vejleder om både det praktiske i indretning af pladser for autocampere og formidlingen af holdninger, retningslinier og formidling. Rådet bistår også med forslag til skiltning og markering af tilkørselsveje og stier til kommunale P-pladser og rekreative områder.

Venlig hilsen
Hans Bækvang, formand i AutoCamperRådet