Klubben har netop afholdt en ekstra ordinær generalforsamling, hvor vedtægter nu direkte omfatter muligheden for, at ledige oplagspladser til bådene må udlejes til autocampere.
Tour de France er lige om døren. Det har Aabenraa Sejl Club også noteret sig. Derfor har de netop besluttet at udvide antallet af pladser til autocamperne, således at der – når turen starter – vil være 56 pladser mod nu 48 pladser. Tour de France cykler forbi søndag den 3. juli, og varer ca. 2 timer fra omkring kl. 13.
I samme uge, kan du opleve Ringridning med heste fra torsdag til lørdag.
Lørdag, den 13. august fejrer Aabenraa Sejl Club sit 100 års jubilæum – Her er der åbent Hus med musik og andre aktiviteter fra kl. 11:00 -> måske 24:00. Klubben var i øvrigt den første Autocamperplads i DK som blev godkendt efter det nye campingregulativ i 2010.
Klubbens formand Jens Christian Clausen er – som sejlklubbens medlemmer i øvrigt – glade for de mange besøgende autocampere. Omkring 6.500 besøgende autocampere har det seneste år nydt godt af den flotte placering med direkte udsigt til Aabenraa Fjord.
Faciliteterne med el, vand og tømmestation benyttes fælles med lystbådehavnen. På havnen findes hyggelig restaurant, og med kun 100 meter til nærbutik, er det et yndet sted at overnatte.
Prisen for autocampere u/8 meter udgør 140 kr. El kan tilkøbes for 20 kr. om sommeren eller 40 kr. om vinteren. Alle faciliteter som toiletter, affaldsspande osv. rengøres og tømmes hver dag mellem kl. 9.00 til 10.00 hele året.
Læs mere om Aabenraa Sejl Club her
eller på DACF web- app nr. 561 her