I Tyskland har miljømyndighederne besluttet at ophæve nogle miljøzoner og at stramme andre miljøzoner. I fx München strammes kravene fra den 1. februar og miljøzonen udvides. Ændringerne her betyder at biler med det grønne miljømærke ikke har ret til at køre ind i miljøzonen efter denne dato.
Biler med Euro 4-motor er kvalificeret til grønt miljømærke, men når München udvider miljøzonen vil den også omfatte dieselbiler med Euro 4-motor og grønt miljømærke. Fra oktober næste år vil forbuddet i zonen strammes yderligere dieselbiler med Euro 5-motor også omfattes av forbuddet skriver GreenZones.eu på sin hjemmeside.
Reglerne lettes andre steder i Tyskland ifølge magasinet Promobil. I Neu-Ulm i Bayern slipper biler med gult miljømærke ind i miljøzonen. Og i Heidelberg og Karlsruhe ophæves miljøzoner dette forår.
Det er rimeligt enkelt at følge reglerne, hvis der bare er overensstemmelse med den pågældende miljøzones bestemmelser og det miljømærke, som bilen er udstyret med. Men når dieselforbuddet træder i kraft for biler, som egentlig er udstyret med det korrekte miljømærke, bliver det vanskeligere for besøgende at følge med i.

Det grønne miljømærke er fortsat det mest omfattende miljømærke i Tyskland. Indtil videre betyder nye restriktioner ikke, at bilerne skal forsynes med nye mærker.