Hjem Nyheder Autocamper salget i Danmark steg med 46,6% fra 1. – 3. kvartal,...

Autocamper salget i Danmark steg med 46,6% fra 1. – 3. kvartal, 2016.

2100

De nyeste tal fra European Caravan Federation om autocamper salget i Europa er netop blevet frigivet. Tallene er gældende fra 1. til og med 3. kvartal 2016.

I Danmark er salget af fabriksnye autocampere gået frem med ikke mindre end 46,9%, i tal fra 145 til 213 helt nye autocampere. Det er på trods af det lille tal, den største procentvise fremgang i Europa. Også Spanien og Sverige har store fremgange på henholdsvis 40,3% og 34,3%.

Tyskland har mere volumen bag fremgangen på 24,9%. Ikke mindre end 31.334 autocampere blev det til.

Total set blev der solgt 84.214 i Europa, mod 71.272 autocampere i samme periode i 2015.

Sammenlignet med campingvogne, sælges der 39% flere autocampere, end campingvogne, i perioden 1. til 3. kvartal, 2016. 60.645 campingvogne og 84.215 autocampere.

Sammenligner vi med 2014, ser stigningen i Danmark mere dramatisk ud, idet der i 3 første kvartaler blev solgt 115 autocamper mod 213 i 2016, hvilket er en stigning på 85% over 2 år.

Den positive tendens, ser ud til at fortsætte, idet vi allerede kender oktober salgstallet i Tyskland. Der blev solgt 15,6% flere autocampere i oktober 2016, i Tyskland, end året før. Dette giver et totalsalg i Tyskland på 32.865 til og med oktober 2016, set i forhold til 26.415 året før.

Det går rigtigt stærkt med salget af autocampere. derfor vil autocamper-info.dk igen opfordre de der går og tænker på en ny autocamper i 2017….. Hvis man venter efter januar, bliver det ikke let at skaffe en ny autocamper til sommeren 2017. Der er lange ventetider og modeller er allerede udsolgt. Til sommeren 2017 starter focus på 2018 modellerne, og ingen kan svare på hvordan de kommer til at se ud, og hvad de kommer til at koste.
Kilde: e-c-f-com

Se mere her, Campingvogne vs. autocampere, Caravan Industrie Verband