Hjem Ikke kategoriseret Ny bestyrelse for ACR og konstituering

Ny bestyrelse for ACR og konstituering

3

I går, den 13. maj, samledes AutoCamperRådet (ACR) til konstitueringsmøde efter en veloverstået generalforsamling og med tilgangen af nye kræfter fra DACF og DK-AutoCam.

Vi byder hjerteligt velkommen til Niels Plum og Per Frederiksen fra DACF samt John Kristiansen fra DK-AutoCam. Vi ser meget frem til at drage nytte af deres engagement og ekspertise i bestyrelsen.

Samtidig ønsker vi at sende en stor tak til Hans Bækvang og Gert Melchiorsen (DACF) samt Helmut Madsen (DK-AutoCam) for deres dedikerede arbejde og værdifulde bidrag til ACR gennem tiden. Vi ønsker dem alt det bedste fremover!

Konstitueringen af den nye bestyrelse er nu på plads:

  • Ny formand: Ebbe Lilliendal (repræsenterer Campervenner i ACR)
  • Ny næstformand: Hans Jørgen Vad (repræsenterer DK-AutoCam i ACR)
  • Genvalg til kasserer: Jørgen Nielsen (repræsenterer Campervenner i ACR)
  • Referent: Anne-Vibeke Isaksen (repræsenterer DCU i ACR)
  • Ny webmaster (valgt af bestyrelsen): Gert Melchiorsen

De øvrige engagerede bestyrelsesmedlemmer er: Niels Plum, Per Frederiksen, John Kristiansen og Lars Foged (DCU).

Den nyvalgte formand, Ebbe Lilliendal, udtaler: “Jeg takker for den tillid, bestyrelsen har vist mig. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan finde de bedste løsninger på de udfordringer, autocamperturismen i Danmark står overfor. Med et voksende antal autocamperturister følger en øget opmærksomhed fra mange sider, og her har ACR en vigtig rolle at spille.”

ACR arbejder dedikeret på at håndtere de forskellige problemstillinger i samarbejde med områdeambassadørerne og de fire bagvedliggende foreninger. Den 26. maj afholdes det første ordinære bestyrelsesmøde, hvor de konkrete arbejdsområder vil blive fordelt.

Følg med her for flere opdateringer om vores arbejde for autocamperturismen i Danmark!