Folketinget har vedtaget en ny lov, som forhøjer bundfradraget i registreringsafgiften for nul-emissionskøretøjer fra 1. februar 2024. Folketinget har 30. januar 2024 vedtaget lov nr. 109 af 31. januar 2024, hvori bundfradraget i registreringsafgiften for nul-emissionskøretøjer er forhøjet med virkning fra 1. februar 2024.
For nul-emissionspersonbiler udgør bundfradraget 165.500 kr., hvis bilen anmeldes til registrering fra og med 1. februar 2024 til og med 31. december 2025.
Fradraget for nul-emissionspersonbiler, som blev anmeldt til registrering i perioden fra og med 1. januar 2024 til og med 31. januar 2024 udgjorde 162.500 kr.
Alle fradrag nedskrives herefter årligt fra og med 2026. Nærmere information herom fremgår af Den juridiske vejledning, som der henvises til nedenfor i afsnittet Læs mere om reglerne her og her.
Det vil ikke være muligt at anmode om genoptagelse eller lignende for nul-emissionskøretøjer, der er afgiftsberettiget i januar 2024, med henblik på at kunne anvende det forhøjede bundfradrag. Der er heller ikke vedtaget overgangsordninger, som gør, at Skatteforvaltningen selv skal foretage sådan en ændring.
Kilde: Motorstyrelsen