autocamperplads
autocamperplads

Autocamperpladser er ofte til debat, og Fyn gør sig afgørende bemærket i den autocamperpolitiske debat. Senest har Kerteminde omtalt den succes, de har haft med deres autocamperplads ved marinaen. Kerteminde Kommune har på kun ét år fået dækket omkostningerne ved etablering af autocamperpladsen ind. Samtidig har Kerteminde fået løst problemet med ustruktureret parkering at autocampere i byen og på havnen.

Konservative vil etablere to autocamperpladser i Odense

Den konservative gruppe i Odense forelsår, at der etableres to pladser i byen. Formålet skal være at gøre Odense mere attraktiv for autocamperturister og samtidig booste de turistattraktioner, som Odense er så berømt for. Det er ikke første gang, at man forsøger med en autocamperplads i Odense. Sidste gang det blev foreslået, var tilbage i 2012, og på trods af flere positive tilkendegivelser fra turistorganisationer og politikere blev det ikke til noget på daværende tidspunkt.

Der er ikke længere tvivl om, at autocamperturismen er kommet for at blive. Alle tal tyder på, at branchen bare fortsætter med at ekspandere. De kommuner, der har indset dette, får derfor et forspring i forhold til at tiltrække autocamperturister til fordel for såvel forretninger, restauranter som attraktioner.

Kommunalfuldmagtsregler skal være grundlaget

Skal kommunerne nu til at drive autocamperpladser? Måske, men det ville være endnu bedre at finde de rette aktører til at gøre dette. Det kunne med stor fordel evt. være eksisterende campingpladsejer.

Et andet spørgsmål, der er relevant i denne debat, er legaliteten, i det som kommunerne gør, og her er kommunalfuldmagtsregler grundlaget. Tidligere minister Margrethe Vestager påpegede i september 2014:

“at en kommune kan varetage opgaver, der har til formål at fremme turismen i kommunen. Det betyder, at det er en betingelse, at kommunens formål med at drive eller støtte de omtalte faciliteter ikke er at opnå en fortjeneste, men at fremme borgernes fritidsaktiviteter og turismen.”

Konkurrenceforvridning

Er det konkurrenceforvridning set i forhold til campingpladserne. Hertil er svaret et klart nej – der er tale om to helt forskellige turistsegmenter. De fleste autocamperturister prioriterer friheden og friheden til at vælge til og fra af faciliteter. Derfor bruger kun en meget lille del af autocampersegmentet campingpladserne. Det, der tiltrækker en autocamperturist, det er en bynær placering, eller en placering tæt på en attraktion og god infrastruktur. Havne og marinaer har et rigtigt godt tag i autocampersegmentet. Rigtig mange autocamperturister er tidligere sejlere, der stadig har lyst til at mærke suset og lugten af vand – samtidig er disse autocamperturister med til at skabe liv på havnene.

Påvirker det campingpladserne, at kommunerne etablere autocamperpladser?

Der er tale om to helt forskellige segmenter, men campingpladserne kunne være proaktive og forsøge at påvirke de respektive kommuner til at etablere autocamperpladser og derefter selv stå for driften af disse.

AutoCamperRådet følger med stor interesse udviklingen og stiller sig naturligvis til rådighed med vejledning og sparring i forbindelse med tiltag af autocamperpladser.