Autocamperrådet har etableret et velfungerende landsdækkende netværk af lokale områdeambassadører med dyb indsigt i lokale forhold for mobilturismen. De fungerer som vores forlængede arm og brænder for at skabe en langsigtet og bæredygtig udvikling for den nationale og internationale autocamperturisme i deres lokalområde.
En gang om året holder vi et seminar med områdeambassadørerne, hvor vi gensidigt inspirerer hinanden. Her er fokus på det lokale under overskriften »Balance mellem lokalsamfundet og autocamperturisterne«, som også afspejles i ACR´s motto »Frihed på hjul – med omtanke«
Områdeambassadørernes tilgang i det lokale arbejde er
Tillidsskabende dialog, relationer, gensidig respekt og samarbejde i øjenhøjde er de anvendte værktøjer i kontakten med såvel offentlige som private lokale aktører omkring etablering af bedre forhold for mobilturismen. Et hastigt voksende internationalt turismesegment med andre behov og ønsker end de øvrige turismesegmenter.
Her er der fokus på at skabe en positiv udviklingsspiral for helårsturisme, handel, outdoorerhverv, kultur samt cafe – og restaurationsmiljøet m.v. til gavn for lokalsamfundet.
Der er ofte tale om det lange seje træk, og ikke altid ser man resultaterne med det samme. Vedholdenhed og positiv tilgang og fokus på at finde fælles løsninger, giver resultater.
Og det virker over hele landet.
I Ålborg er der nu etableret en god kontakt med kommunen, og efter kommunalvalget bliver det spændende at følge det nye udvalgs arbejde for den lokale autocamperturisme.
På Fyn har der i gennem flere år, være kontakt i Middelfart, Kerteminde og bredt med hele Turist- og Erhvervsområdet i deres netværk på Fyn.
I Nordjylland er der løbende samtaler i Frederikshavn Kommune herunder om forholdene i Skagen.
I Syd- og Vest Jylland er der fokus på Udvikling i Haderslev, Tønder, Varde og nu også Aabenraa
I Midtjylland har den lokale områdeambassadør netop bidraget til, at man i Silkeborg, Danmarks Outdoor Hovedstad, har ophævet forbuddet mod døgnparkering for autocampere på bynære parkeringspladser samt på parkeringspladsen ved De Små Fisk i Sejs med kort afstand til bymiljøet. Samtidig er der kontakt til flere private aktører om mulighed for etablering af helårs stellpladser i området.
Videre i det midtjyske har ambassadøren i Århus haft fint samarbejde med Århus Kommune, Syd- og Norddjurs, og sammen med Silkeborg ambassadøren er det lykkedes at få åbnet døren til forvaltningen i Skanderborg.
I Østdanmark er der i Bornholms Regionskommune interesse for vores arbejde og man ser frem til konstruktiv dialog. Det samme gør sig gældende i et par Nordsjællandske kommuner, der netop nu efter valget er kommet på banen i forhold til autocamperturismen og udviklingspotentialet.
Lokale aktører er en vigtig faktor
Det sker også at lokale autocamperturister gør os opmærksom på igangværende projekter eller ønsker om udvikling i deres område. Eller private henvender sig for at råd og vejledning til etablering af pladser. Det er vigtigt, at det ikke kun er i organisationerne man finder opgaverne, opmærksomheden fra de daglige autocamperejere er et meget vigtig input i det samlede arbejde for vores fælles ambition: Så optimale forhold som muligt for autocamperturismen i Danmark.

