Tekniskudvalg i Struer Kommune har behandlet og vedtaget et interessant oplæg om autocamperturisme.
Under formålet med strategien står følgende: » at forløse det turismepotentiale, som autocampersegmentet kan være. Det gælder altså om at skabe attraktive opholdssteder for autocampere, som kan styrke turismeomsætningen for de lokale aktører.«
Et fokus- og udgangspunkt mange kommuner kunne inddrage i deres arbejde for at fremme turismen. Det er en fornem opgave for kommunen, at udvikle og fremme den samlede turisme.
I sagsfremstillingen til udvalgets beslutningsproces læser vi, at man vil tilskynde til autocampere finder de hensigtsmæssige pladser til overnatning. Det er helt i tråd med AutoCamperRådets anbefalinger »at vi skal være i balance med lokalsamfundet«. Videre i sagsfremstillingen står: » at autocampere skal sidestilles med almindelige trafikanter, hvorfor parkeringsforbud derfor vil ramme alle bilister«. Det vidner helt klart om, at kommunen har besluttet sig til at overholde de EU-forordninger, der meget præcist har meddelt medlemslandene, at man ikke kan indføre særlige regler for dele af privatbilismen. Det er et vigtigt signal, der her bliver sendt. Igen flugter det helt med det høringssvar FLID (lystbådehavnene) og ACR har sendt frem i den arbejdsgruppe, der pt i Turistministeriet arbejder på, at finde løsninger på autocamperes overnatning.
I bilag til sagen står: »Der skal indgås samarbejde med campingpladser om at markedsføre sig
som “autocamper-venlige” med fleksibel adgang, kortere ophold og konkurrencedygtige
priser«. Ja campingpladserne kan være en del af løsningen, men IKKE hele løsningen. Især bemærker vi, at der står »konkurrencedygtige priser«, »fleksibel adgang« og »kortere ophold«. Meget vigtige pointer, hvis autocampere i hele pakken af overnatningssteder, kan overveje campingpladsen. Et rigtig godt signal er, at campingpladserne skal indrette sin prissætning i konkurrence med andre overnatnings priser. Et par af campingorganisationerne, mener det er omvendt. De har ikke set hvordan virkeligheden er uden på den anden side af bommen ind til campingpladsen.
I strategien i Struer kommune skal man arbejde sammen med lystbådehavnene og andre aktører for at skabe den brede vifte af pladser for autocamperturisternes overnatning. At man skal byde autocampere velkommen i kommunen og ved guidning vise hen til de gode pladser. Med den indgangsvinkle ønsker vi kommunen tillykke med satsningen. Vil I ikke prøve at sprede den tilgang til mange af jeres kollegaer i andre kommuner. Der er behov for en positiv tilgang, hvis vi ikke fremefter igen og igen skal læse de negative historier i medierne om autocamperturister.

