Hjem Autocamperplads nyt Jerlev Lokalforening forsøger at lave folkefest under Tour de France

Jerlev Lokalforening forsøger at lave folkefest under Tour de France

990

Tourens 3.die etape starter i Vejle, og ca. 34 km. efter går ruten forbi Jerlev, efter en del stigning fra Vejle og over Jelling. Vejle by lukkes delvist for trafik, og der henvises til de større parkeringspladsen, hvorfra der etableres Shuttlebusser.

Autocamperpladsen i Jerlev etableres på Jerlevvej 21 og græsmarkens koordinater 55°40’35.1″N 9°26’02.3”E, Google Maps: 55.676410, 9.433974

Lørdag aften afvikles en større folkefest på Jerlevvej 1, 7100 Vejle – Google Maps koordinater:55.673033, 9.435322, hvor en landbrugsejendom er i færd med at blive revet ned og der lægges grus.  Der opstilles toiletter og badefaciliteter, ligesom det bliver mulighed for de autocampere der har et behov for at tømme og få frisk vand på stedet. Men et godt råd – kom med tømte/fyldte tanke. Der opstilles boder med forskelligt udbud med smagsprøver. På det modsatte hjørner ligger en “Min Købmand” butik. Ved siden af gården forventes udstilling af ca 4.000 motorcykler. Styregruppen i Jerlev forventer et sted mellem 20 og 25.000 gæster til folkefest i Jerlev.

Det bliver muligt at reservere på forhånd og at autocampere kan komme fra Fredag til og med Søndag aften. Prisen fra Fredag til Søndag er aftalt til 240 kr og der betales forlods med Mobilpay. Der opgives registreringsnumre og kontakt info ved reservation på tlf 4080 6121, der tilhører Palle Staal. Fra Lørdag til Søndag aften bliver prisen 140 kr

Parkeringsafgift for lørdag og søndag er sat til kr. 140,- pr. autocamper og hvis man gerne vil parkere fredag, lørdag og søndag bliver beløbet kr. 240,- for opholdet. Har nogle lyst til at betale for opholdet/ parkering inden ankomst er dette også muligt, da skal de blot huske at skrive deres nummerplade på mobil pay betaling.

MobilePay nr. 22403 – Gul fest Jerlev, står der på kvitteringen. HUSK AT PÅFØRE AUTOCAMPERENS REG.NR. PÅ BETALING. 

Generelt kan du HER finde flere trafikinformationer under hele touren og om de enkelte etaper.

Tour de France Danmark oplyser generelt, at det ikke vil være muligt at parkere langs ruten i DK. Mange mindre sideveje vil blive afspærret, og der henvises til private og kommunernes midlertidige parkeringspladser under touren.

Artikel fra Vejle Amts Folkeblad kan læses HER, og detaljer om 3. etape HER.